FAQ - ofte stillede spørgsmål
   

 
FAQ - ofte stillede spørgsmål


Kan jeg få kørekort som 17-årig?
JA. Du skal dog køre med en "ansvarlig voksen" til du fylder 18 år.


Kan jeg starte på kørekort, når jeg endnu ikke er fyldt 17år?
JA. Du kan starte på kørekort ca 3 måneder før din 17 års fødselsdag. Reglen er, at du må komme på manøvrebane præcist 3 måneder før din fødselsdag, og manøvrebane ligger i de første par uger af et teoriforløb


Hvornår skal jeg på manøvrebane?
Når du har tilmeldt dig et teorihold, vil du få tilsendt login oplysninger på SMS. Login på hjemmesiden, og vælg et tidspunkt for manøvrebane. Alle de tider, du kan se, er muligheder...


Hvorfor er der ingen tider til manøvrebane?
Tiderne til manøvrebane bliver lagt tilgængelig for booking på hjemmesiden efterhånden som de bliver bekræftet af banen. De fleste tider er tilgængelige senest en uge før holdstart, men vi får banetider helt op til holdstart...


Skal jeg have et førstehjælps kursus?
JA, hvis dette er dit første kørekort. Har du f.eks. et traktorkørekort, skal du IKKE have førstehjælp. Se meget mere under "Førstehjælp".


Hvordan afmelder jeg mig fra en bane/kursus?
Brug LIVE-chatten eller skriv en SMS til 27106000. Afmeld venligst i god tid.


Hvornår skal jeg betale for kørekortet?
Som udgangspunkt skal du betale efterhånden som du bruger. Du vil få girokort i løbet af forløbet. Individuelle betalingsplaner er muligt, men som hovedregel skal et eventuelt restbeløb være betalt til køreprøven.


Hvordan vælger man kørelærer?
Tal med din teorilærer. Du kan se kørelærerne og bilerne under "Undervisere"


Jeg har glemt mit brugernavn/kode
På login-siden kan du få tilsendt dine login oplysninger ved at indtaste dit mobil nummer
Bemærk, at du kun modtager dit password på SMS. Brugernavnet kommer automatisk til at stå i login-feltet.


Kan jeg komme til teoriprøve før jeg bliver 17 år?
JA. Præcis en måned før din 17 års fødselsdag er det tidligste du må gå til teoriprøve.


Hvorfor skal jeg oplyse mit CPR nummer?
For at kunne oprette dig i Borgerservice online-booking, skal vi bruge dit CPR nummer. Dette er nødvendigt for at du kan blive tilmeldt en teoriprøve.


Kan jeg komme til køreprøve før jeg bliver 17 år?
NEJ. Tidligst på datoen.


Skal jeg have bestået min teoriprøve før jeg må komme på Køreteknisk anlæg/Glatbane?
NEJ. Eneste krav for at komme på Køreteknisk anlæg/Glatbane er, at du er færdig med teorikurset. Skulle du mod forventning dumpe din teoriprøve, tager du blot afsted på glatbane som planlagt. (Husk at tale med kørelæreren om du er god nok til at få noget ud af kurset...)


Skal jeg betale ekstra hvis jeg dumper min teoriprøve?
JA. Du skal betale nyt gebyr. til Borgerservice. Husk, at du har gratis ekstra teori i køreskolen, og er velkommen så længe du har lyst. Spørg din teorilærer hvornår og hvordan.


Skal jeg betale ekstra hvis jeg dumper min køreprøve?
JA. Du skal betale nyt gebyr til Borgerservice. Herudover betaler du lektionspris for at køre i skolevognen - også når du låner den til køreprøven.


Må jeg holde pause i kørekort forløbet?
JA, men hvis der går mere end 3 måneder uden undervisning, skal du starte forfra med en del af kørekortet. Hør mere om pauseregler hos din teorilærer.


Hvordan kan jeg aflevere min teoribog og CD?
Lånt materiale kan normalt afleveres på dit sædvanlige teori-tidspunkt. Kontakt evt din teorilærer.


Hvordan betaler jeg for prøven?
Du skal forudbetale for prøven via din eboks. Kontakt din kørelærer hvis der er problemer.






   Rask Køreskole ApS    Fredensgade 26    8000 Århus C    info@RaskKoreskole.dk    Ring:27106000